18 dokumenter downloadet

Præsentabelt kontorlejemål på 327 m2 med fantastisk lysindfald og udsigt til grønne omgivelser

Lejemålet er beliggende på 1. sal i en velholdt kontor- og lagerejendom på Naverland – et veletableret erhvervsområde i Glostrup med nem adgang til København og resten af Storkøbenhavn.

Kontorlejemålet udgør i alt 327 m2 og er særdeles velegnet til kontor, showroom eller en kombination heraf. De lyse og indbydende lokaler giver gode muligheder for en fleksibel indretning, der kan tilpasses virksomhedens behov.

Lejemålet fremstår præsentabelt med et flot lysindfald og udsigt til et grønt område med en mindre sø. Indretningen omfatter et stort, åbent kontormiljø med adgang til flere separate kontorer eller mødelokaler, som kan anvendes til eksempelvis ledelseskontorer, mødefaciliteter, showroom eller projektområder.

Derudover findes et rummeligt køkken med spiseplads, som fungerer som et naturligt samlingspunkt for medarbejderne.

De ekstra kvadratmeter giver gode muligheder for både vækst og en effektiv arbejdspladsindretning, hvilket gør lejemålet ideelt til den mindre eller mellemstore virksomhed, der ønsker repræsentative rammer.

Umiddelbart uden for lejemålet findes toiletfaciliteter opdelt i herre- og dameafdeling, hvoraf den ene afdeling er udstyret med bad. Der er i alt seks toiletbåse, som deles med naboen og vedligeholdes af ejendommen.

Ejendommen har en attraktiv placering i smørhullet mellem Motorring 3, Motorring 4 og motorvej E47/E55. Dette sikrer hurtig og nem adgang til hele Storkøbenhavn samt resten af Sjælland, hvilket gør det let for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere at komme til og fra adressen.

Stig Haages
Indehaver, Erhvervsmægler & Valuar MDE
Valby Langgade 114, 2500 Valby

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne ejendom? Send en besked til os.

Om erhvervsmægler

Disse ejendomme kunne måske have interesse

Se alle lignende ejendomme her