Odensevej 82
5853 Ørbæk
Veldisponeret erhvervsejendom til lager og produktion. I alt 1285 m².
Veldisponeret erhvervsejendom til lager og produktion med stort udviklings- og afkastpotentiale
Nu udbydes Odensevej 82, beliggende mellem Ørbæk og Ferritslev – en funktionel og alsidig erhvervsejendom med gode faciliteter til lager- og produktionsformål samt en ugenert placering med få naboer.
Ejendommen består af en hovedbygning opført i 1900 samt en lagerbygning fra 2013, der er udvidet i 2018. Hovedbygningen fremstår med pudset facade og tag belagt med sort stål teglprofil, hvilket giver et solidt og præsentabelt udtryk.
Hovedbygningen er indrettet til produktion og værkstedsdrift med støbt betongulv og lofter primært beklædt med Troldtekt, som sikrer gode akustiske forhold. Bygningen er opvarmet og udstyret med industrisug, hvilket gør den særdeles anvendelig til mange typer produktion og håndværk. Derudover findes et mindre administrationsafsnit med kontorplads samt medarbejderfaciliteter i form af spisestue og badeforhold.
1.salen er i dag uudnyttet og rummer et oplagt potentiale for indretning af yderligere kontor, lager eller anden erhvervsmæssig anvendelse, hvilket giver mulighed for at optimere arealudnyttelsen.
Den tilhørende lagerbygning er opført som stålhal uden isolering og opvarmning og egner sig ideelt til kold opbevaring eller supplerende lagerfunktion.
Ejendommen råder over i alt 5 porte – 3 i hovedbygningen og 2 i lagerbygningen – hvilket giver effektiv logistik og adgangsforhold.
Grunden er delvist befæstet og tilbyder gode tilkørsels- og parkeringsforhold. Bag bygningerne findes et grønt areal med en mindre frugtplantage samt en sø/dam.
Ejendommen fremstår med en fleksibel indretning, der giver mulighed for opdeling i flere enheder, eksempelvis kombineret anvendelse til egen drift og udlejning. Nuværende ejer kan også blive boende som lejer, i en del af ejendommen for en nærmere aftalt periode.
Den separate lagerbygning samt potentialet på 1. salen understøtter flere anvelsesscenarier, herunder etablering af flere lejemål, større administration eller evt. udnyttelse til bolig. For investoren eller den pladskrævende virksomhed er der således gode muligheder for at skabe et løbende afkast gennem udlejning, samtidig med at ejendommen kan tilpasses individuelle behov.
En funktionel erhvervsejendom med fleksible anvendelsesmuligheder og et attraktivt udviklings- og afkastpotentiale.
Er du nysgerrig, er der behov for yderligere information eller ønsker du en fremvisning, så kontakt danbolig Erhverv Odense på 66112233 eller odense.erhverv@danbolig.dk
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne ejendom? Send en besked til os.