Brændekilde Bygade 45
5250 Odense SV
Kombineret bolig og erhverv i Brændekilde
I landsbyen Brændekilde, som ligger lige uden for Odense-forstaden Bellinge udbydes kombineret bolig- og erhvervsejendom til salg.
Brændekilde er et attraktivt og roligt boligområde beliggende i den sydvestlige del af Odense, kun ca. 10-15 minutters kørsel fra byens centrum. Området er kendt for sin landlige charme, naturskønne omgivelser og trygge rammer, hvilket gør det til et populært boligområde, hvor der er plads og ro i hverdagen. Til daglig er der kort afstand til indkøb, skole og fritidsaktiviteter i nærliggende områder som Bellinge, hvor man finder et bredt udvalg af faciliteter. Samtidig er der gode forbindelser til Odense via bil og cykel.
Ejendommen indeholder et parcelhus på 240 m². Selve huset trænger til en kærlig hånd - både inde og ude, herunder udskiftning af ejendommens tag. Boligen er i dag indrettet med selvstændig afdeling brugt til kontor samt med stor stue og køkken i stueplan og værelser på 1. salen.
Erhvervsdelen udgøres af 2 dele på hver ca. 160 m². Den ene del er værksted med grav, hvor der er adgang via 2 store porte. Den anden er uisoleret lagerhal i stål, som mere fungerer som et overdækket areal til maskinopbevaring.
Grunden, som er samlet på 10.365 m², er udlagt med stort kørefast område/plads samt et areal udlagt til natur - i forbindelse med huset er der lille lukket have.
Ejendommen sælges for dødsbo.
Kontakt danbolig Erhverv Odense på 66112233 eller odense.erhverv@danbolig.dk for en fremvisning.
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne ejendom? Send en besked til os.