Toftevej 5
5220 Odense SØ
Veldisponeret investeringsejendom - 3 boligenheder, et butiks/kontorlejemål samt pladsleje i Odense SØ
danbolig Erhverv Odense har nu fornøjelsen at udbyde denne spændende investeringsejendom med 3 bolig- og 1 erhvervslejemål, beliggende på Toftevej 5, i det sydøstlige odense.
Den markante og fint eksponerede ejendom er beliggende på tæt på den befærdede færdselsåre Nyborgvej, centralt i den driftige bydel. Odense SØ er måske den del af byen der har udviklet sig mest over de seneste år, og er samlet set en attraktiv størrelse med stort opland, masser af aktiviteter og institutioner (SDU, Nyt OUH, Tietgenbyen), byens største butiks- og center område (IKEA, BILKA, Rosengårdcentret m.fl.) og ikke mindst korte afstande til både city, ring- og motorvej og det øvrige Odense og Fyn.
Ejendommen består af 4 lejemål, herunder 1 erhvervslejemål i stueplan, samt en pladsleje (gravsten) foran butikken:
- Erhverv/Butik: indeholder 73m² kontor/butik med store vinduespartier mod vejen, inkl. mindre personalerum/lager samt toilet, lejet ud til bedemandsforretning (Butikken/erhvervet har været lejet ud til bedemandsforretning i snart 13 år).
- St. th. på 75m², med adgang fra fælles opgang, indeholdende stue, stort soveværelse, lyst køkken med spiseplads, samt toilet. (bad i kælderen).
- St. tv. på 64 m², som byder på entre/gang, badeværelse, køkken samt stue med åben trappe til 1.sal hvor man finder yderligere stue/værelse og soveværelse.
- 1. sal på 58m², indeholder repos, disponibelt loftsrum, badeværelse, stue og værelse, køkkenet er beliggende i stueplan i forbindelse med opgangen.
Pladslejen består af området foran bygningen og butikken, hvor Danske Stenhuggeri, udstiller gravstene, i fin tråd med erhvervslejeren.
Desuden byder ejendommen på fin anvendelig kælder, bl.a. med badeværelse tilhørende st.th., vaskerum, gildesal og 4 disponible rum.
Gundarealet består primært af parkering foran butikken, med plads til 2-3 biler. Desuden mindre have udlagt med græs og lille terrasse, tilhørende st. tv, samt fin terrasse ved gavlen af ejendommen forbeholdt st.th.
Ejendommen er veldrevet, løbende vedligeholdt og uden tomgang.
Vil du høre mere om investeringsejendommen, vil du bestille en fremvisning, er du nysgerrig eller mangler du yderligere oplysninger - så kontakt danbolig Erhverv Odense på 66112233, eller send os en mail på odense.erhverv@danbolig.dk
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne ejendom? Send en besked til os.