Enggade 12A-D
5000 Odense C
Boligudlejningsejendom i city - 5 lejligheder - 173 m² bolig - lukket gade midt i byen
danbolig Erhverv Odense har fornøjelsen at udbyde Enggade 12A-D, 5000 Odense C til salg - der er tale om en veldisponeret og velholdt investeringsejendom med 5 lejligheder, yderst centralt og attraktivt beliggende i hjertet af Odense.
Ejendommens beliggenhed på Enggade kan næsten ikke blive mere central, man er tæt på "alt" med banegård, letbane, gågadesystem, Odeon, H.C. Andersens hus, Skibhuskvarteret, ja, det hele i behagelig gå-afstand, og så gør det lukkede område, at der stort set ingen biltrafik er.
Ejendommen består som nævnt af 5 små fine lejligheder fordelt på forhus og baghus, som ses sammenbygget, og med adgang via praktisk vognport.
Ejendommen er indrettet med 2 godt indrettede et-værelses lejligheder beliggende på 1.sal i forhuset, inkl. gode køkkenfaciliteter holdt i hvide elementer, og med pæne badeværelser med brus, hvilket går igen i alle lejligheder i ejendommen. I forhuset er der yderligere en lille 1-værelses lejlighed med adgang fra vognporten, med lille entre, køkken i åben forbindelse med værelse, og badeværelse i forlængelse af køkkenet. Fra gården er der adgang til den anden del af forhusets stueplan, hvor køkken og bad er placeret i en sammenbygning med baghuset, og stue og værelse i den resterende del af forhuset. Den sidste og største lejlighed ligger i baghuset og byder på lille entre, pulterrum (som også er ejendommens teknikrum), badeværelse, åbent køkken-alrum og værelse.
Der er rummeligt loftsrum over lejligheden i baghuset. Til den ene lejlighed i forhuset hører desuden lille kælder, hvor man primært finder installationer.
Alle lejligheder fremstår lyse og velholdte, og er løbende renoveret og moderniseret senest med nyere køkkener og gulve i 12B 1.tv. og i 12C i 2023, nyt køkken i 12A i 2022, samt nye vinduer i forhuset i stueetagen i 2022.
Der er adgang til vaskeri (vaskemaskine og tørretumbler) i gården i separat pulterrum.
Den hyggelige gårdhave deles af ejendommens beboere, ligesom vognporten er aflåst, således at den kan bruges til cykel-parkering og lign.
Vil du høre mere om denne spændende investeringsmulighed, vil du bestille fremvisning, er du nysgerrig eller mangler du yderligere oplysninger - så kontakt danbolig Erhverv Odense på 66112233, eller mail os på odense.erhverv@danbolig.dk
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne ejendom? Send en besked til os.