131 dokumenter downloadet

Ejendom velegnet til bosted / kursusvirksomhed

Ejendommen Ellestedvej 5 er oprindeligt opført som kursus/hotelejendom i forbindelse med køreteknisk anlæg beliggende på naboejendommen. I de seneste år har ejendommen dog været anvendt til Bosted, og den vil nemt kunne bruges til begge formål igen.

Ellested er en mindre landsby beliggende i naturskønne omgivelser mellem Ringe, Ferritslev, Ørbæk og og Gislev på Midtfyn. Placeringen er med nem adgang til større veje/motorvej samt adgang til Odense/Nyborg/Svendborg, der alle nås nemt i bil.

Ejendommen er jf. BBR opført i perioden fra 1963 til 1991, men er i de seneste år blevet renoveret og fremstår indflytningsklar til ny bruger.

Indretningen er med værelsesfløj på 819 m² indrettet med 20 værelser med eget bad og toilet. 18 af værelserne er ens medens de 2 sidste værelser er henholdsvis større/mindre. I forbindelse med værelserne ligger 2 opholdsrum - begge med flot udsigt over markerne.

Ejendommens ene fløj indeholder godt møde-/undervisningslokale, samt gymnastiksal med scene i dobbelthøjde. Derudover ekstra toiletter, vaskeri samt motionsrum i underetagen.

Fra ejendommens hovedindgang, som fordeler ud til ovenstående 2 fløje, er der adgang til yderligere område med kontor, 2 undervisningslokaler, samt stort køkken og spiseområde.

Den sidste del af ejendommen, der kan entréres via køkkenet men også via eget indgangsparti, er indrettet med kontorer/undervisningslokaler i forskellige størrelser - primært med lette vægge, således der kan nemt kan ændres på indretningen. I denne afdeling er der yderligere spiseområde samt 3 toiletter.

Under en mindre del af ejendommen forefindes kælder til opbevaring.

Rundt om ejendommen - som ligger ned til en nyetableret sø - er der primært græs. Hertil kommer en god plæne i forlængelse af kontorbygningen. Foran ejendommen godt asfalteret areal, som både kan benyttes til parkering og leg - ved indkørsel fra Ellestedvej er der ekstra mulighed for parkering.

Kontakt danbolig Erhverv Odense for at høre mere om mulighederne eller få en rundvisning på 66112233 eller odense.erhverv@danbolig.dk.

Rasmus Renner
Cand. merc. jur., Ejendomsmægler & Valuar MDE
Østre Stationsvej 41A, 5000 Odense C

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne ejendom? Send en besked til os.

Om erhvervsmægler

Disse ejendomme kunne måske have interesse

Se alle lignende ejendomme her