Holkebjergvej 79
5250 Odense SV
Kontorejendom med lager i attraktivt erhvervsområde
Sjældent udbudt kontor i det attraktive erhvervsområde ved Højme i Odense's sydvestlige del. Ejendommen udbydes til salg for første gang i 21 år (og for kun 2. gang i ejendommens "levetid").
Med en beliggende i industrikvarteret i Højme lige ved afkørsel 52 - Odense SV på den Fynske Motorvej findes denne attraktive ejendom til kontor og lager/værksted. Industrikvarteret er særdeles attraktivt, grundet den korte afstand til motorvejen samt med nem infrastruktur til centrum og Ring2 via Dalum eller via Falen. Området er stort set udbygget, og det er sjældent, at ejendomme i området bliver udbudt til salg.
Ejendommen præsenterer sig flot med en pæn facade ud til Holkebjergvej adskilt af parkeringspladser samt græsareal med træer. Fra forsiden af ejendommen entreres den en halv etage op til kontordelen, som ligger i niveau ud til bagsiden af ejendommen. Stueplan er på i alt 593 m² og er indrettet med storrumskontor i åben forbindelse til indgangspartiet. I en U-form rundt om storrumskontoret findes flere mindre kontorer, som kan benyttes til både kontor og møderum. En mindre del af kontorerne har tidligere været anvendt til lager/let værksted med port ud til, men kan nemt omdannes til pæne kontorer. I stueplan forefindes 2 toiletter.
Fra stueplan er der via indvendig trappe adgang til underetagen, som mod facaden har store vinduespartier og indeholder konferencelokale/stort møderum, godt køkken med god spiseplads samt yderligere kontorer. Dertil kommer 2 toiletter (det ene med bad), arkiv/serverrum samt depotrum.
Bag ejendommen findes yderligere parkeringspladser samt separat lagerbygning fra 2016 på 96 m².
Vil du vide mere om denne spændende domicilejendom eller få en fremvisning - så kontakt os på 66112233 eller odense.erhverv@danbolig.dk
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne ejendom? Send en besked til os.