42 visninger denne uge

Flot kontorejendom opført med kvalitetsmaterialer

Danbolig Erhverv Odense udbyder delvist udlejet kontorejendom i det sydlige Odense til salg.

Ejendommen er opført i 2008, hvor den blev bygget til de daværende ejeres virksomheder. Efterfølgende har ejendommen skiftet ejer én gang, hvor nuværende ejer oprindeligt skulle bruge den til egne aktiviteter. I forbindelse med at ejeren har neddroslet sine aktiviteter, er en del af ejendommen blevet lejet ud løbende og huser i dag 4 forskellige virksomheder samt 2 kontorer, som sælger benytter og fraflytter i forbindelse med salget.

Ejendommen er opført med dobbeltmuret konstruktion med kontorer langs begge sider i ejendommen og med gangarealer og teknik og depotrum i midten af ejendommen. Kontorarealerne er med flotte trægulve, vandskurede vægge og gips med troldtekt på loftet. Nogle af kontorerne er opdelt med en let skillevæg med glasparti. Der er gulvvarme, tilkoblet Odense Fjernvarme i hele bygningen.

I gangarealer er der ligeledes vandskurede vægge og ellers med klinkegulv. Mod gaden entréres ejendommen via vindfang til stort receptionsområde, som i dag er ubemandet. Arealerne midt i bygningen anvendes til depotrum, toiletter samt serverrum med køl. Bagerst i ejendommen forefindes stor frokoststue med køkken og udgang til terrasse, som ligger fredeligt og naturskønt mod mark og skov.

Der er gode (flisebelagte) parkeringsmuligheder langs den ene side af ejendommen, ligesom det er muligt at parkere både foran og bagved ejendommen.

Som nævnt er ejendommen i dag udlejet til 4 forskellige virksomheder og de 2 tomme lokaler er til købers disposition eller kan lejes ud. Ud over lejen betaler lejerne for rengøring (ude og inde) samt forbrug af el, vand og varme i henhold til fordelingstal.

Kontakt danbolig Erhverv Odense på 66112233 eller på mail: odense.erhverv@danbolig.dk for yderligere information og bestilling af fremvisning.

Erhvervsområde med nem adgang til motorvej

Ejendommen er beliggende i erhvervsområdet "Kratholm", som er beliggende mellem Odenseforstæderne Skt. Klemens og Bellinge, sydvest for byen. Motorvejen nås på under 7 minutter (og under 4 km) via Stenløsevej. Fra ejendommen er der ca. 8,5 km. til Odense Centrum og den tur tager blot ca. 16 minutter.
Rasmus Renner
Cand. merc. jur., Ejendomsmægler & Valuar MDE
Dalumvej 2, 5250 Odense SV

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om denne ejendom? Send en besked til os.

Om erhvervsmægler

Disse ejendomme kunne måske have interesse

Se alle lignende ejendomme her