Nu udbydes meget flot og velholdt ejendom med rigtig mange anvendelsesmuligheder.
Det samlede bygningsareal er 2.351 m2 og grunden er på hele 6.695 m2.
Ejendommen står til købers fri benyttelse, og der er gode muligheder for udlejning af dele af ejendommen.
Det er muligt at købe eller leje dele af den samlede ejendom - ring og hør nærmere.
Beliggenhed
Holbergsvej 20 ligger i Seest i Kolding tæt på indkøb og 1,5 km til Kolding bymidte samt 4,5 km til motorvejsadgang Kolding syd.
Ejendommen består af disse bygninger.
Flot stuehus
Ejendommen består af flot stuehus fra 1922 på 275 m2 samt kælder på 112 m2. Der er stor hall med klinkegulv, gæstetoilet, bibliotek, stor opholdsstue med pejs og gulv i sildebensparket, spisestue med udgang til havestue, køkken med spiseplads, bryggers med nedgang til stor rummelig kælder med vaske- og tørrerum og gode brugbare rum. Fra hall'en er der via flot trappe adgang til 1. salen med 2 børneværelser, linnedrum, stor stue, værelse, soveværelse, garderobe samt flot badeværelse med skibsdæk trægulv.
Der er pæn gårdsplads og stor flot vestvendt have bag stuehuset.
Tidligere landarbejderbolig.
110 m2 bolig fra 1941 var tidligere benyttet til erhverv for ejeren. Huset er pænt og velholdt og indeholder 4 værelser, køkken og badeværelse.
Boligen kan uden større investering udlejes eller benyttes som værelsesafdeling til ældre børn eller bedsteforældre.
Lagerbygning, tidligere maskinhus
Opført i 1932 og med 380 m2 i grundplan samt tagetage på 190 m2. Bygningen fremstår pæn og ryddelig, og klar til at blive brugt til det, som køber ønsker. Der er adgang gennem port i gavlen, så bygningen kan benyttes til erhverv eller privat hobby og fornøjelse.
Der er gode muligheder for at kunne udleje denne del.
Værksted, undervisningslokaler
Flot bygning opført i 1932 med et grundareal på 560 m2 samt undervisningslokaler på 1. sal på 465 m2.
Stueetagen er indrettet som værksted med alle faciliteter samt adgang gennem port.
1. salen er indrettet og tidligere benyttet til undervisningsformål. Der er alle faciliteter og muligheder til kontor og undervisning, og udlejningsmulighederne er gode.
Lagerbygning
Lille lagerbygning opført i 1941 med et areal på 46 m2. Pæn og velholdt bygning.
Ring og hør nærmere om de mange muligheder.